Selen til heste: en vigtig brik i hestens foder

Hvor meget selen har en hest brug for, hvordan læser du en blodprøve, og tåler islandske heste det samme som andre?
Konklusionen kort fortalt

Grovfoder fra Danmark dækker sjældent hestens selenbehov, så et tilskud er næsten altid nødvendigt. NRC angiver ca. 1 mg selen om dagen til en voksen hest på 500 kg, mens andre systemer ligger højere. Er du i tvivl, så få målt blodselen og GPx, og vurdér svaret efter laboratoriets eget referenceinterval.

Hvad gør selen i hestens krop?

Selen er et essentielt mineral, som heste har brug for i små mængder:

  • Antioxidant. Selen indgår i enzymet glutathion-peroxidase (GPx), som beskytter muskler og væv mod oxidativ skade.
  • Stofskifte. Selen er nødvendigt for omdannelsen af stofskiftehormonet T4 til den aktive form T3.
  • Muskler. Lav status kan vise sig som stivhed, træthed og dårligere restitution.
  • Immunforsvar. De hvide blodlegemer fungerer dårligere ved utilstrækkelig forsyning.

Hvor får heste selen fra?

Selen kommer fra jorden og findes i græs og grovfoder. I mange egne af verden, herunder Danmark og Island, er jorden meget fattig på selen, så foderet sjældent dækker behovet uden tilskud. I vores erfaring har vi aldrig set et grovfoder fra Danmark eller Island, der alene har kunnet dække hestens selenbehov.

Selen findes i to former: uorganisk selen (fx natriumselenit) med moderat optagelse, og organisk selen (fx selenberiget gær) med højere optagelse og lagring i kroppen. Forskellen er forklaret i Sådan forstår du organiske og uorganiske mineraler.

Hvor meget selen har en hest brug for?

Anbefalingerne varierer mellem fodringssystemer. NRC angiver ca. 1 mg selen/dag til en voksen hest på 500 kg, mens andre systemer arbejder med højere niveauer afhængigt af aktivitet. Derfor ser du både tal omkring 1 mg og tal op til 3 mg om dagen. Begge kan være rigtige; det afgørende er, hvilken standard og hvilken situation tallet gælder. Tallene pr. standard står i fagdelen nedenfor.

For meget selen over længere tid belaster kroppen. Det gælder ved daglige mængder over ca. 20 mg til en 500 kg hest, hvilket typisk kun sker ved fejldosering. Tegn kan være hvidløgsagtig ånde, hårtab i man og hale, ændringer i hovkvaliteten, lav energi og koliklignende adfærd. Mistanke om selenforgiftning skal altid vurderes af dyrlægen.

Sådan læser du en blodprøve

Dyrlægen kan måle selenstatus med en blodprøve. Ofte kombineres to analyser:

  • Selen i blodet viser den aktuelle tilførsel.
  • GPx, det selenafhængige enzym, siger noget om det mere langsigtede niveau.

Der findes ikke ét normalområde. Referenceintervallet afhænger af laboratoriet, prøvetypen (serum, plasma eller fuldblod) og analysemetoden. Derfor vurderes blodprøven efter laboratoriets eget interval, som står på svaret. Det er også den reference, vi selv bruger, når vi ser på en hests blodprøve. Et tal omkring 200 µg/L er ikke det samme som forgiftning. Dyrlæger reagerer i god tid, fordi selen har en mindre sikkerhedsmargin end mange andre mineraler. Det er en sikkerhedstankegang, ikke et tegn på, at noget allerede er farligt.

Islandske heste og selen

Myten lyder: "Islandske heste skal have mindre selen end andre, og værdier omkring 200 er farlige." Islandske heste har i århundreder levet på selenfattige jorde, og studier viser, at de kan fungere med lavere niveauer i blodet. Men:

  • der findes ingen dokumentation for, at islandske heste har et lavere behov
  • der er ingen dokumentation for sundhedsfordele ved bevidst at holde dem lavt i selen
  • der er ingen dokumenterede bivirkninger ved blodselen på fx 150 µg/L hos islandske heste

"Kan leve med" er ikke det samme som optimal funktion. Islandske heste er gode til at klare sig med meget lidt selen, men det betyder ikke, at de har brug for mindre.

Selen og led

Der findes ikke studier, der viser, at selenmangel i sig selv giver slidgigt hos heste. Men slidgigt beskrives i dag også som lavgradig inflammation og oxidativt stress i leddet, og selen indgår i kroppens forsvar mod netop oxidativ skade. Selen kan ikke helbrede slidgigt. Selenstatus kan være en del af det biologiske miljø, der påvirker, hvordan et led tåler belastning.

Vores anbefaling

  • Er du i tvivl, så få målt både blodselen og GPx.
  • Brug et tilskud med dokumenteret selenindhold, tilpasset hestens øvrige foder.
  • Justér kun mængden i samråd med en fagperson, ikke ud fra antagelser eller myter.

For dyrlæger og fagpersoner

Selen indgår i antioxidantforsvaret (glutathionperoxidase, GPx) og i aktiveringen af stofskiftehormoner (deiodinase 1, DiO1). Lav selenstatus er veldokumenteret i græs og grovfoder fra Danmark, Island og store dele af Nordeuropa (NRC 2007; Geor, Harris og Coenen 2013).

Dagligt behov efter standard

Standard og situation (voksen hest, 500 kg) Selen pr. dag
NRC 2007, vedligehold (ca. 0,1 mg pr. kg TS) ca. 1 mg
INRA, vedligehold 1‑1,5 mg
Arbejde højere end vedligehold
Laktation 2‑3 mg
KER/Nanna Luthersson: vedligehold · let arbejde · moderat arbejde 1,9 · 2,2 · 2,8 mg
Toksisk indtag over ca. 20 mg

Regnestykket bag NRC-tallet: 0,1 mg pr. kg TS × 10 kg TS (2 kg TS pr. 100 kg til en 500 kg hest) = 1 mg.

Referenceintervaller i blod: samme enhed, forskellige skalaer

Skalaerne nedenfor bruger alle µg/L, men giver forskellige grænser, fordi laboratorium, prøvetype (serum, plasma, fuldblod), analysemetode og referencepopulation er forskellige. De er med som eksempler og kan ikke erstatte det interval, der står på det konkrete laboratoriesvar.

Skala Lav/mangel Marginal Tilstrækkelig Høj Risiko
Nøgletalstabel fra vores tidligere indlæg (udvalgte kilder: Laboklin 2022, KER, Mad Barn 2023) under 60‑80 70‑100 100‑200 200‑300: monitorering over 300
Veterinær litteratur (NRC 2007; Puls 1994; Geor, Harris og Coenen 2013) under ca. 70 70‑130 normal; 130‑180 øvre normal 180‑250 forhøjet, ikke dokumenteret toksisk fra ca. 300: kronisk forgiftning fra ca. 500: kliniske symptomer beskrevet
Vores ernæringsekspert Eva Lydekings arbejdstrappe under 70‑75 70‑100 100‑200 250‑300 og derover ikke angivet

Et tysk studie af 528 raske heste fandt 96 ± 38 µg/L. GPx i fuldblod: under 100 U/g Hb tyder på mangel, 100‑150 på mulig subklinisk mangel, 150‑300 på god antioxidantstatus, og over 300 på mulig overforsyning, men ikke toksicitet alene.

Jord og foder

Parameter Meget lav Lav/marginal Tilstrækkelig Høj Toksisk
Jord, mg/kg TS under 0,1 0,1‑0,3 0,3‑0,6 0,6‑2,0 over 2,0 (risiko for selenophobende planter, fx Astragalus)
Foder, mg Se/kg TS under 0,05: tilskud anbefales 0,05‑0,10: sandsynlig mangel over tid 0,10‑0,30 0,30‑2,0: vurdér totalrationen over 2,0

Islandske heste: hvad studiet viser

Myten om et lavere behov bygger primært på tværsnitsstudier, der har vist lavere plasma-selen og GPx-aktivitet hos islandske heste opvokset på vulkansk jord. De dokumenterer tilpasning til lavt indtag, ikke at det er optimalt.

Parameter Island Tyskland Bemærkning
Selen i grovfoder, mg/kg TS 0,01‑0,06 0,01‑0,04 Sammenligneligt lavt
Plasma-selen, gennemsnit ± SD, µg/L 66 ± 47 117 ± 82 Efter 8 uger i Tyskland med tysk fodring inkl. tilskud
GPx-aktivitet, U/g Hb ofte lav ofte normal Afhænger af varighed og type af tilskud

Da grovfoderet var lige selenfattigt begge steder, skyldes stigningen den samlede ration, ikke grovfoderet. Der blev ikke beskrevet sygdom ved de højere værdier. Der er heller ingen data, der viser tegn på overforsyning ved plasma-selen omkring 150 µg/L, hverken hovproblemer eller træthed.

Mange beskrivelser af det, der traditionelt kaldes "racetypisk" hos islandske heste i selenfattige miljøer, ligner de funktioner, selen er involveret i: træghed ved opstart, stivhed, svært ved at udvikle overlinje, ømhed ved øget træning, langsom restitution og hos nogle importerede heste flere infektioner i starten. Det er en biologisk mulig sammenhæng, ikke en dokumenteret årsag, og mange andre faktorer spiller ind.

Selen og ledbrusk

Ved belastning danner bruskceller frie radikaler, som kan skade vævet og sætte gang i nedbrydning. GPx neutraliserer frie radikaler og beskytter blandt andet de bruskceller, der vedligeholder ledbrusken. Bruskvæv er særligt følsomt, fordi blodforsyningen er begrænset og regenerationen langsom. De processer, selen påvirker, er de samme, som indgår i degenerative ledforandringer. Der findes dog ingen studier, der viser, at selenmangel i sig selv giver slidgigt hos heste.

Praktisk vurdering

Islandske og andre heste bør vurderes individuelt ud fra blodprøver (selen og GPx), foderets dokumenterede selenindhold samt træningsniveau og metabolisk status. Der er ikke fagligt grundlag for rutinemæssigt at holde islandske heste lavt i selen. Mistanke om overforsyning bør hvile på objektive målinger, ikke på race eller oprindelsesland.

Ofte stillede spørgsmål om selen til heste

Er 200 µg/L selen i blodet farligt for en hest?

Nej, ikke i sig selv. Det er et niveau, hvor man er opmærksom, ikke hvor sygdom er beskrevet. Vurdér altid tallet efter laboratoriets eget referenceinterval.

Skal islandske heste have mindre selen?

Der er ingen dokumentation for, at de har et lavere behov. De klarer sig med lidt, men det er ikke det samme som, at lidt er optimalt.

Dækker grovfoderet hestens selenbehov?

Sjældent i Danmark. Vi har aldrig set et dansk eller islandsk grovfoder, der alene dækkede behovet.

Hjælper selen på slidgigt hos heste?

Selen kan ikke helbrede slidgigt, og der er ingen studier, der viser, at selenmangel i sig selv giver slidgigt hos heste.

Forbehold. Selen har en smal sikkerhedsmargin. Giv ikke ekstra selen oveni et komplet tilskud uden at regne den samlede ration igennem, og justér kun efter blodprøve i samråd med dyrlægen. Symptomer på muskelproblemer eller forgiftning er en dyrlægesag.

Produkter fra Regulator Complete

Every Day Happy, Peak Performance og Supreme Minerals indeholder selen i en dokumenteret mængde, så du kan regne den samlede selentilførsel ud sammen med grovfoderanalysen. Se doseringsskemaerne. Vil du have hjælp til at regne din hests selenforsyning ud, kan du bestille en foderplan.

Kilder

  • National Research Council (2007): Nutrient Requirements of Horses, 6th rev. ed. National Academies Press.
  • Geor, R. J., Harris, P. A. og Coenen, M. (2013): Equine Applied and Clinical Nutrition. Elsevier.
  • Puls, R. (1994): Mineral Levels in Animal Health. Sherpa International.
  • INRA: Equine Nutrition, INRA nutrient requirements and feeding tables.
  • Feeding management of Icelandic horses in Iceland and after importation to Germany with special emphasis on selenium supply. Angivet med to forskellige førsteforfattere: Rosenberger et al. (2007) og Vervuert et al.
  • Brendemuhl et al. (2008): Selenium status of horses in the Czech Republic.
  • Laboklin (2022): Referenztabellen für Pferde.
  • Kentucky Equine Research: Assessment of selenium status. Samme kilde for KER-behovstallene.
  • Mad Barn (2023): Selenium and Vitamin E in Horse Diets.
  • Tysk studie af 528 raske heste, 96 ± 38 µg/L.