Ryttervægt og 20 %-reglen: hvor meget må rytteren veje?

Tallet nævnes, som om det var en grænse. Forskningen er mere nuanceret.
Das Fazit in Kürze

20 % er en rettesnor, ikke en facitliste. Forskningen finder ingen skarp grænse, hvor hesten pludselig ikke kan bære rytteren. Huld, muskler, bygning, sadel og rytterens balance betyder mindst lige så meget. Regn procenten ud, og se derefter på hele ekvipagen.

Hvad sker der, når vægten stiger?

I et studie af ryttervægt blev almindelige rideheste belastet med 15, 20, 25 og 30 % af deres egen kropsvægt. Ved de højere belastninger steg blandt andet puls, respiration og muskelømhed. Til gengæld fandt forskerne ikke en tydelig forskel mellem 15 og 20 %.

Interessant nok havde hestenes bygning også betydning. Heste med bredere lænd og kraftigere knogler viste mindre ømhed. Det er ikke kun antallet af kilo, der afgør, hvor stor belastningen er.

Islandske heste reagerer også på stigende vægt

Islandske heste er undersøgt ved belastninger på 20, 25, 30 og 35 % af deres egen vægt under tölt. Jo mere vægt de bar, desto mere steg puls og laktat, og samtidig ændrede de bevægelsesmønster: skridtene blev kortere og hyppigere.

Men forskerne fandt ikke én bestemt procent, hvor hesten pludselig ikke længere kunne bære rytteren. Belastningen afhænger også af, hvad hesten bliver bedt om at lave. En kort skridttur er ikke det samme som længerevarende arbejde i højt tempo, og bakker, underlag, varme og træningstilstand spiller ind.

Huld og muskler betyder meget

Et særligt interessant studie fulgte heste ved 160 km endurance-ridt. Her var forholdet mellem rytterens og hestens vægt ikke det, der bedst forudsagde, hvilke heste der gennemførte. Hestens huld havde langt større betydning: de heste, der gennemførte, havde generelt et mere passende huld end de heste, der måtte udgå af metaboliske årsager.

Det gør ikke ryttervægten ligegyldig. Men det understreger, at bæreevnen ikke kan vurderes ud fra et procenttal alene.

En tungere hest er ikke nødvendigvis mere bærende

Her er en detalje, der ofte vendes forkert. Rytterens procentdel bør ikke beregnes ud fra en hest, der er meget overvægtig, og derefter bruges som argument for, at netop den hest kan bære en tungere rytter.

En overvægtig hest bærer allerede ekstra kilo hele døgnet, på folden, i stalden og under ridning. Og fedt giver ikke den samme støtte og stabilitet til knogler, sener, ledbånd og bindevæv som en stærk muskulatur. En hest med passende huld og god muskelmasse er derfor bedre rustet end en overvægtig hest med samme kropsvægt.

Rytteren betyder mere end kilo

Rytterens vægt er kun én del af regnestykket. Forskning på rideheste peger også på betydningen af rytterens balance og bevægelighed, sadlens pasform, hestens bygning, muskelmasse og træningstilstand, arbejdets intensitet og varighed samt underlag og terræn.

En velafbalanceret rytter kan ikke få sin kropsvægt til at forsvinde. Men en rytter, der bevæger sig godt med hesten, kan gøre belastningen lettere at håndtere end den samme vægt, der hele tiden skaber ubalance og forstyrrelser.

Så hvad betyder 20 %?

Det giver stadig god mening at regne på forholdet mellem hest og rytter. 20 % er et praktisk pejlemærke og et sted, hvor man stopper op og ser nærmere på den samlede belastning. Men spørgsmålet bør ikke kun være "hvor mange procent vejer jeg?". Det bør også være "er min hest fysisk forberedt på det arbejde, jeg beder den om?".

Den samlede belastning kan beskrives enkelt: vægt gange intensitet gange varighed gange gentagelser gange balance gange hestens aktuelle fysiske kapacitet.

Hvis du ved, at du sidder skævt

Det betyder ikke, at du ikke kan ride din hest. Det betyder, at hele ekvipagen fortjener ekstra opmærksomhed. Arbejd med din egen balance, få sadlen vurderet, byg hesten gradvist stærkere, og hold øje med, om den udvikler sig symmetrisk og bevarer en god overlinje. Du kan ikke fodre dig ud af en skæv belastning.

Ofte stillede spørgsmål om ryttervægt

Er 20 %-reglen for ryttervægt en officiel grænse?

Nej. Det er en praktisk rettesnor. Studierne finder ingen skarp biologisk grænse, hvor alt under er sikkert og alt over er skadeligt.

Kan en tung hest bære en tungere rytter?

Ikke hvis vægten er fedt. Regn ikke procenten ud fra en overvægtig hests aktuelle vægt. Fedt bærer ikke, muskler og knogler gør.

Skal hesten have mere tilskud, hvis rytteren er tung?

Nej. En ryttervægt over 20 % kræver ikke i sig selv en højere dosering. Det er den samlede belastning, arbejdet og resten af foderplanen, der afgør doseringen.

Hvad betyder rytterens balance for belastningen?

En rytter, der følger hesten, gør den samme vægt lettere at bære end en rytter, der hele tiden skaber ubalance. Vægten forsvinder ikke, men belastningen fordeles bedre.

Forbehold. Bliver hesten øm i ryggen, ændrer bevægelsesmønster eller reagerer på opsadling, hører det hos dyrlægen og en sadelmager, ikke i et regnestykke. En procentgrænse er hverken en undersøgelse eller en tilladelse.

Hvor kommer fodringen ind?

Fodringen kan ikke kompensere for en sadel, der ikke passer, eller for meget arbejde for hurtigt. Men den skaber det fysiske fundament: hesten skal kunne opbygge muskler, knogler og væv og restituere efter arbejdet. Det kræver protein og de nødvendige aminosyrer, vitaminer og mineraler i de rette forhold, passende energi, salt og væske, og et sundt huld. Det er derfor, vi arbejder med en enkel, komplet grundfodring frem for et nyt tilskud til hver udfordring. Doseringen afhænger af din grovfoderanalyse, ikke af rytterens vægt. Se doseringsskemaet.

Quellen

  • Powell et al. (2008)
  • Sloet van Oldruitenborgh-Oosterbaan et al. (1995)
  • Stefánsdóttir et al. (2017)
  • Gunnarsson et al. (2017)
  • Garlinghouse & Burrill (1999)
  • Christensen et al. (2020)
  • Dyson et al. (2020)
  • Bukhari et al. (2021)
  • Clayton, MacKechnie-Guire & Hobbs (2023)