Optræning af hest: stærk kondition og stærke sener udvikler sig ikke i samme tempo

Hesten kan føles klar til mere, længe før hele kroppen er det.
The conclusion in brief

Kondition forbedres på uger. Sener og ledbånd bruger måneder. Derfor kan hesten føles klar til mere, længe før hele kroppen er det. Øg én større ting ad gangen, og bedøm hesten dagen efter, ikke kun under turen.

Det du mærker først er ikke det, der tager længst tid

Hesten har været i optræning nogle uger. Den puster mindre, virker stærkere, har mere overskud og kan arbejde længere. Så er den vel i form?

Ja og nej. En af de vigtigste ting at forstå ved træning af heste er, at kroppens væv ikke tilpasser sig lige hurtigt.

Væv Tid til tilpasning
Kondition og kredsløb Uger
Muskler Uger til måneder
Knogler Længere tid
Sener og ledbånd Mange måneder

Når vi rider, vurderer vi det, vi kan mærke: pusten, overskuddet, galoppen. Men det er de hurtigste væv, der melder tilbage først, og de langsomste, der bærer risikoen. Derfor er det så let at øge for hurtigt. Hesten føles jo god.

Belastning er ikke problemet

Det betyder ikke, at vi skal være bange for at belaste hesten. Tværtimod. Kroppen bliver stærkere, fordi den bliver belastet. Muskler skal arbejde for at blive stærkere, knogler reagerer på mekanisk belastning, og sener og ledbånd tilpasser sig også det arbejde, de udsættes for.

Problemet er ikke belastningen. Problemet er, når belastningen øges hurtigere, end kroppen kan nå at tilpasse sig. Det er derfor, gradvis opbygning betyder så meget.

Når musklerne bliver trætte

Musklerne bevæger ikke bare hesten. De stabiliserer den og kontrollerer bevægelsen. Bliver de trætte, ændrer bevægelsesmønstret sig: skridtene bliver kortere, balancen ryger lidt, hesten falder mere på forparten, takt og timing skrider, overgangene bliver sværere, og rygsvinget forsvinder.

Når den aktive muskelkontrol falder, skal de passive strukturer, sener og ledbånd, håndtere belastningen under andre betingelser end da hesten var frisk. Derfor handler træthed ikke kun om, hvorvidt hesten stadig kan løbe. Det handler også om hvordan den løber.

Normal puls betyder ikke, at kroppen er færdig

Efter træning falder puls og respiration forholdsvis hurtigt. Hesten står måske på folden og ser fuldstændig frisk ud. Men energilagre skal genopbygges, musklerne skal reparere de små påvirkninger, træningen har givet, og sener, ledbånd og knogler er i gang med langt mere langsigtede tilpasninger.

"Pulsen er normal igen" er ikke det samme som "hele kroppen er klar til endnu en stor belastning".

Øg én større ting ad gangen

Der findes mange regler for, hvor hurtigt man må øge træningen, men heste er forskellige, og ingen procentregel passer dem alle. En langt mere anvendelig tommelfingerregel er: øg én større belastning ad gangen.

Du kan øge træningens længde, mængden af trav eller galop, tempoet, antallet af bakker eller spring, graden af samling, antallet af træningsdage eller belastningen fra rytter og udstyr. Bare ikke flere af dem markant på én gang. Galopperer du mere, behøver turen ikke også blive længere samme uge.

Kig på hesten dagen efter

Et af de bedste tidspunkter at vurdere træningen på er ikke under rideturen, men dagen efter. Bevæger hesten sig lige så frit som normalt? Er benene tørre? Er ryggen blød? Føles den normal, når du rider igen?

En enkelt træt dag betyder ikke, at noget er galt. Gentagne ændringer kan være et tegn på, at træningsmængde, intensitet eller restitution skal justeres.

Hvile er også en del af træningen

Kroppen bliver ikke stærkere under selve træningen. Træningen giver signalet. Restitutionen giver kroppen mulighed for at reagere på det.

Derfor er hviledage, lette træningsdage og variation ikke spildtid. Det samme gælder fri bevægelse: foldtid, forskellige tempi og varieret underlag giver kroppen andre påvirkninger end det samme træningspas gentaget dag efter dag.

Og hvad med fodringen?

Fodringen kan ikke redde et træningsprogram, der øges for hurtigt. Den kan heller ikke kompensere for smerter, en sadel der ikke passer, en rytter i ubalance eller manglende restitution.

Men den skal give kroppen de næringsstoffer, den har brug for, når den skal vedligeholde, reparere og tilpasse sig: protein og de rette aminosyrer, passende energi, vitaminer og mineraler, salt, væske og nok grovfoder.

Og en pointe, der ofte overses: mere træning betyder ikke automatisk meget mere energirigt foder. Især tidligt i en optræningsperiode er behovet for ekstra energi mindre, end mange forestiller sig. Hesten skal have det, den har behov for, ikke bare mere af alting.

Ofte stillede spørgsmål om optræning af hest

Hvor hurtigt må man øge træningen af en hest?

Der findes ikke én procent, der passer alle heste. Øg én større ting ad gangen, og lad hesten vise dagen efter, om den kunne følge med.

Kan man skrue op for det hele, når hesten føles fantastisk?

Det er netop faren. Kondition og muskler melder tilbage først, mens sener og ledbånd stadig er måneder bagud. Bliv lidt endnu på samme niveau.

Er hviledage spildte dage i optræningen?

Nej. Træningen giver signalet, restitutionen leverer tilpasningen. Uden hvile får kroppen aldrig lov at reagere på det, du beder om.

Skal en hest have mere foder, når den træner mere?

Ikke nødvendigvis mere energi. Behovet for protein, vitaminer, mineraler, salt og væske er det, der stiger først.

Forbehold. Halthed, varme ben, hævelse eller nedsat bevægelsesglæde hører hos dyrlægen, ikke i et træningsskema. Det samme gælder en sadel, der ikke passer. Denne artikel handler om, hvordan man bygger op, ikke om hvordan man behandler en skade.

Artiklen bygger på en faglig gennemgang ved Eva Lydeking samt blandt andet:

Sources

  • Firth EC (2006). The response of bone, articular cartilage and tendon to exercise in the horse.
  • Patterson-Kane JC & Firth EC (2014). Tendon, ligament, bone and cartilage: anatomy, physiology and adaptations to exercise and training.
  • Smith RKW & Goodship AE (2008). Træning og tilpasning af hestens skeletvæv.
  • Serrano AL et al. (2000). Hestens muskulære tilpasning til træning og detræning.
  • MacNicol JL et al. (2018). Restitution efter intensivt arbejde hos heste.
  • Clayton HM, MacKechnie-Guire R & Hobbs SJ (2023). Biomekaniske principper for rytterens påvirkning af hesten.