Proteinkilder til heste: hvad er forskellen?

Konklusionen kort fortalt

Sojaskrå er den mest veldokumenterede proteinkilde med ca. 90 % optagelighed. Lucerne og grønpiller er gode allroundkilder, når du også vil have fibre. Start med grovfoderanalysen, og vælg derefter kilden, ikke omvendt.

Protein er en af hestens vigtigste byggesten, og det handler ikke kun om mængde, men også om kvalitet. Her er de ti proteinkilder til heste, du oftest møder, med tal og forbehold.

Overblik over proteinkilder

Fodermiddel Råprotein Sukker Stivelse Fordele Ulemper og bemærkninger
Sojaskrå 45‑47 % 3‑7 % 3‑5 % Højt og veldokumenteret optag, ca. 90 % Kan være GMO, hvis den ikke er mærket non-GMO. Importeret råvare
Lucerne 14 % 4‑7 % 0 % God kombination af fibre og protein. Giver tyggetid Varierende sukkerindhold
Grønpiller 13 % 7‑8 % 0 % Presset græs og kløver. Supplerer fibre og protein Relativt højt sukker. Ikke oplagt til nøjsomme heste
RC +Fiber Mash 12 % 5 % 4 % God til sarte maver. Tilfører fibre, væske og moderat protein Ikke koncentreret proteinkilde
Roepiller 7 % 7‑9 % 0 % Energi og fibre uden stivelse Meget lavt protein. Ikke en proteinkilde i sig selv
Esparsette 17 % 5 % 3 % Proteinrig, fiberrig, lav på stivelse Tanniner binder mineraler og kan give mangel. Anbefales ikke som primær proteinkilde
Ærter (hele) 22 % 3 % 40 % Relativt højt protein Meget stivelsesrige. Ikke egnet til nøjsomme eller stofskiftefølsomme heste
Hestebønner 27 % 3 % 37 % Proteinrigt Samme udfordring som ærter
Ærteprotein-isolat ca. 80 % under 2 % under 2 % Meget koncentreret og let at dosere Forarbejdet, mangler fibre, ikke bredt dokumenteret til heste
Ølgær 40‑50 % Lavt Lavt Protein og B-vitaminer. Kan støtte tarmfloraen Energitæt, heste kan tage på. Ikke fulddækkende proteinkilde
Græsproteinkoncentrat 53 % 1 % 0 % Højt råprotein, lavt sukker og stivelse Optageligheden er antaget 55‑60 %, ikke målt på produktet

Sådan vælger du

Tag altid udgangspunkt i grovfoderets analyse. Det er fundamentet, der afgør, hvilken kilde der bedst supplerer netop din hest. Behovet er ca. 150 g råprotein pr. 100 kg hest om dagen, og skal grovfoderet dække det alene, kræver det ca. 10 % råprotein i tørstoffet. Mangler der protein, foreslår vi først vores eget proteinfoder, Supreme Protein, med 48 % råprotein, tilsat lysin og helt uden soja og lucerne; eksemplet herunder er regnet med sojaskrå.

Eksempel: analysen viser 6 % råprotein i tørstoffet.
Så supplerer du typisk med ca. 125‑130 g sojaskrå pr. 100 kg hest om dagen.
500 kg hest: gang med 5, altså ca. 625‑650 g sojaskrå.

Esparsette: fordel eller faldgrube?

Esparsette, også kaldet sainfoin, er en bælgplante, der minder om lucerne i struktur, men har lidt højere proteinindhold. Den bliver i stigende grad fremhævet som et interessant fodermiddel, og den er samtidig kontroversiel.

Det særlige ved esparsette er indholdet af kondenserede tanniner. Disse plantestoffer kan binde proteiner i foderet, påvirke tarmens mikroorganismer og har været undersøgt for en hæmmende effekt på visse tarmparasitter hos heste.

Ulempen er bedre dokumenteret. Tanniner kan binde mineraler som jern, zink, kobber og calcium og gøre dem sværere for hesten at optage. På sigt kan det give en ubalance i mineralforsyningen, især hvis esparsette udgør en større del af foderplanen.

Derfor anbefaler vi ikke at bruge esparsette som primær proteinkilde til heste. Den kan i små mængder fungere som supplement, men bør ikke erstatte en foderplan bygget på grovfoderanalyse og korrekt mineraltilførsel. Har hesten udfordringer med parasitter, findes løsningen sammen med dyrlægen, ikke alene gennem tanninholdige planter.

Herfra er teksten skrevet til dyrlæger og fagpersoner. Skal du bare vælge en kilde, står svaret i tabellen ovenfor.

For dyrlæger og fagpersoner: kilde for kilde

Sojaskrå

Den mest proteinrige kilde på listen og den, der bruges, når hesten har et stort behov for letoptageligt protein: ungheste i vækst, hopper i avl og sportsheste i hårdt arbejde. Råprotein 45‑47 %, dokumenteret optagelighed ca. 90 % (Farley et al., 1995). Lavt sukker og stivelse gør den egnet til mange heste, også stofskiftefølsomme.

Lucerne og grønpiller

Grovfoderkilder, der både giver struktur og tyggetid og tilfører protein. Lucerne har 14 % råprotein og 4‑7 % sukker, grønpiller 13 % råprotein og 7‑8 % sukker. Sukkerindholdet varierer og bør holdes op mod hestens samlede sukkerbelastning.

Ærter, hestebønner og ærteprotein-isolat

Ærter har 22 % råprotein og 40 % stivelse, hestebønner 27 % og 37 %. De kan bruges i mindre mængder til heste med højt energibehov, men stivelsesbelastningen udelukker dem til nøjsomme og stofskiftefølsomme heste. Ærteprotein-isolat har op til 80 % råprotein, er let at dosere, men er forarbejdet, fiberfattigt og ikke bredt dokumenteret til heste.

Ølgær

Ølgær indeholder 40‑50 % protein og B-vitaminer og kan støtte den del af tarmfloraen, der nedbryder fibre, hvilket øger energiudnyttelsen af grovfoderet. Det er relevant ved grovfoder af dårlig kvalitet eller ved høj stivelsesbelastning. Mange heste tager på i større mængder, og det er derfor primært et tilskud, ikke en fuld proteinkilde.

Græsproteinkoncentrat

Råprotein 53 %, sukker 1 %, stivelse 0 %. Optageligheden er ikke målt på produktet, men beregnet ud fra typiske værdier for græsprotein (Saastamoinen et al., 2021), og den antagelse skal stå ved tallet, hver gang det bruges. Regnestykket bag prisen pr. gram optaget protein står i artiklen om at regne en deklaration igennem.

Ofte stillede spørgsmål om proteinkilder til heste

Hvilken proteinkilde til heste er billigst pr. gram optaget protein?

Sojaskrå, fordi den både har det højeste råproteinindhold og den bedst dokumenterede optagelighed. Regnestykket ligger i artiklen om at regne en deklaration igennem.

Kan lucerne erstatte sojaskrå som proteinkilde?

Ja, men lucerne har 14 % råprotein mod sojaskråens 45‑47 %. Du skal give væsentligt større mængder for at dække det samme behov, og det fylder i rationen.

Er soja et problem for hestens mave?

Der findes ikke dokumentation for, at soja generelt er skadeligt. Nogle heste kan reagere individuelt. Testmetoden står i artiklen om IBD og soja.

Hvor meget protein skal en hest have om dagen?

Ca. 150 g råprotein pr. 100 kg om dagen. Til en hest på 500 kg er det 750 g.

Forbehold. Tallene er typetal for råvarer og varierer med parti, sort og forarbejdning. De erstatter ikke en analyse. Skift af proteinkilde til en hest med kendt mave- eller stofskiftelidelse bør aftales med dyrlægen, og enhver ændring indføres gradvist.

Vores eget produkt i listen

RC +Fiber Mash står med 12 % råprotein i tabellen ovenfor. Den er god til sarte maver og tilfører fibre, væske og moderat protein, men den er ikke en koncentreret proteinkilde. Vurderingen er den samme, som den har været: RC +Fiber Mash er et godt supplement til fordøjelse og væskeindtag, men ikke en stærk proteinkilde. Skal proteinet hæves, skal det komme fra en egentlig proteinkilde ved siden af.

Kilder

  1. NRC (2007). Nutrient Requirements of Horses, 6th Edition. National Academies Press.
  2. Farley, E. B. et al. (1995). Proteinfordøjelighed hos hest: sojaprotein er næsten fuldstændig fordøjeligt.
  3. Saastamoinen, M. et al. (2021). Proteinoptagelse fra grovfoder hos hest.
  4. DLG Futtermitteltabellen (2020). Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft.